Gå til indhold
Beta
DA
Jeg tester

Fibre, den mættende allierede næsten alle glemmer

Fibre er diskrete, men overraskende effektive til at holde dig mæt mellem måltiderne uden at du behøver tænke over det. Vi forklarer hvordan de virker, og hvordan du nemt får flere af dem på tallerkenen.

Fibre, den mættende allierede næsten alle glemmer

Fibre er et af de næringsstoffer, man oftest glemmer, selvom de spiller en central rolle for mæthed og fordøjelse. De bliver ikke nedbrudt af din krop, men de kvæler op i maven, forsinker fordøjelsen og hjælper dig med at holde længere mellem måltiderne. Alligevel får langt de fleste danskere ikke nok fibre i hverdagen.

Hvad er fibre helt præcist?

Kostfibre er plantebestanddele, som menneskets fordøjelsesenzymer ikke kan bryde ned. Du finder dem i frugt, grøntsager, bælgfrugter som linser eller kikærter, og i fuldkornsprodukter. De bliver delvist nedbrudt af tarmens mikrobiota og er med til at holde den i balance.

Der findes to hovedtyper. Opløselige fibre danner en slags gel sammen med vand, hvilket forsinker mavens tømning. Uopløselige fibre kvæler op uden at opløses og øger volumen af det, du har spist. Begge typer er nyttige, og de fleste fødevarer indeholder en blanding af dem.

Hvorfor dæmper fibre sulten?

Mæthedsfornemmelse under måltidet er det, der får dig til at stoppe med at spise. Mæthedsfølelse bagefter er det, der forhindrer dig i at blive sulten igen for hurtigt. Fibre påvirker begge dele takket være deres volumen og effekt på fordøjelsen.

Sundhedsstyrelsen og flere ernæringseksperter peger på netop denne dobbelte effekt. Fibre giver en mættende effekt under måltidet og er med til at regulere appetitten, samtidig med at de øger mæthedsfølelsen mellem måltiderne, altså at de forhindrer dig i hurtigt at blive sulten igen. Kort sagt, et fiberrigt måltid gør ofte, at du snacker mindre lige bagefter, ikke fordi du disciplinerer dig selv, men fordi kroppen sender sultsignalet langsommere.

Volumen, en detalje der betyder noget

Fibre er ikke magiske, de påvirker især volumen og konsistens af det, du spiser. En tallerken med grøntsager, bælgfrugter eller fuldkorn fylder mere i maven end en tallerken med få fibre, ofte med et sammenligneligt eller endda lavere kalorieindhold.

Hvor mange fibre skal man spise om dagen?

Sundhedsstyrelsens kostråd anbefaler et tilstrækkeligt indtag på omkring 30 g fibre om dagen for voksne, med et anbefalet minimum på 25 g om dagen. Dette tal er ikke tilfældigt, en reduceret risiko forbundet med fiberindtag ses for hjerte-kar-sygdomme, type 2-diabetes og visse kræftformer, allerede fra 25 g om dagen og mere markant fra 30 g om dagen.

Problemet er, at langt de fleste ikke når dette niveau. Ifølge store ernæringsundersøgelser ligger det reelle fiberindtag i gennemsnit omkring 20 g om dagen hos voksne, altså noget under anbefalingerne. Mænd spiser lidt flere fibre end kvinder, men afstanden til målet forbliver stor for de fleste.

Med andre ord, at nå 25 eller 30 g om dagen er ikke ekstremt, det sker bare sjældent i praksis. Ingen grund til dårlig samvittighed, bare en anledning til at justere indkøbskurven lidt, hvis du har lyst.

Hvor finder man nemt fibre uden at regne i timevis?

Du behøver ikke veje alt på gram. Et par enkle huskeregler er nok til at ramme rigtigt det meste af tiden.

  • Frugt og grønt, mindst 6 om dagen ifølge de officielle kostråd, for eksempel 3 portioner grønt og 2 til 3 stykker frugt.
  • Bælgfrugter som linser, bønner eller kikærter, mindst to gange om ugen, da de naturligt er rige på fibre.
  • Fuldkornsprodukter, så ofte som muligt, fuldkornsbrød, fuldkornsris eller fuldkornspasta giver flere fibre end deres raffinerede versioner.

Og frugtjuice, tæller det med?

Ikke rigtig, eller i hvert fald ikke på samme måde som en hel frugt. Frugtjuice indeholder mere sukker og færre fibre end en hel frugt, og tæller ikke som en portion frugt i de officielle kostråd. Intet forbudt selvfølgelig, bare en nyttig detalje, hvis du vil maksimere fiberindholdet i din kost.

Hvordan øger man sit fiberindtag uden at ende oppustet?

Et råd der går igen hos sundhedsmyndighederne, øg gradvist. Det anbefales at øge sit fiberindtag lidt efter lidt, så kroppen får tid til at tilpasse sig, og at drikke rigeligt vand samtidig. Du behøver ikke gå fra 20 til 30 g fra den ene dag til den anden, din mave vil takke dig for at tage det roligt.

Nogle enkle idéer til at komme videre uden at tænke over det hele tiden, tilføj en håndfuld bælgfrugter i en suppe eller salat, vælg fuldkornsbrød eller fuldkornspasta hver anden gang, behold skrællen på frugt og grønt når det er muligt, eller spis simpelthen en hel frugt i stedet for juice.

Hvad hvis jeg noterer mine måltider for at se, hvor jeg står?

For at få et klarere billede af dit fiberindtag uden at skulle regne på det, kan du notere dine måltider med en sætning eller et billede i Kiloach. Appen estimerer næringsstofferne for dig, det hjælper dig med at opdage, om dine måltider mangler lidt bælgfrugter eller fuldkorn, uden nogensinde at fortælle dig, hvad du skal gøre.

Det vigtigste at huske om fibre

Fibre er et simpelt, men værdifuldt næringsstof for mæthed og fordøjelse. De kræver hverken restriktion eller jerndisciplin, bare lidt mere grønt, bælgfrugter og fuldkorn henover ugen. Og hvis du ikke når 25 eller 30 g hver dag, er det ikke en katastrofe, det vigtigste er tendensen over tid, ikke daglig perfektion.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor mange fibre skal man spise om dagen?

Sundhedsstyrelsen anbefaler mindst 25 g fibre om dagen for voksne, med et tilstrækkeligt indtag sat til omkring 30 g om dagen. I praksis ligger det gennemsnitlige indtag snarere omkring 20 g om dagen, altså under anbefalingen.

Hvorfor giver fibre en mæthedsfølelse?

Fibre øger volumen af det, du spiser, og forsinker fordøjelsen, hvilket påvirker både mæthedsfornemmelsen under måltidet og mæthedsfølelsen mellem måltiderne. Det er en mekanisk og fysiologisk effekt, ikke et spørgsmål om viljestyrke.

Hvilke fødevarer indeholder flest fibre?

Frugt og grønt, bælgfrugter som linser eller kikærter, og fuldkornsprodukter er de bedste fiberkilder. At spise mindst 6 om dagen af frugt og grønt samt bælgfrugter to gange om ugen dækker en god del af behovet.

Kilder

  • ANSES, Actualisation des repères du PNNS : révision des repères de consommations alimentaires (avis et rapport), 2016, anses.fr
  • ANSES, INCA 3 : Evolution des habitudes et modes de consommation, dossier de presse, 2017, anses.fr
  • Manger Bouger (Santé publique France), Augmenter les légumes secs, 2021, mangerbouger.fr
  • Manger Bouger (Santé publique France), Augmenter les fruits et légumes, 2021, mangerbouger.fr
  • Manger Bouger (Santé publique France), Les indispensables à avoir chez soi pour varier ses repas, 2021, mangerbouger.fr

Denne artikel oplyser, men erstatter ikke rådgivning fra en læge eller en diætist. Ved sygdom, graviditet eller spiseforstyrrelser, så tal med en sundhedsprofessionel først.